Website Case: Restaurant Sejlklubben

Besøg hjemmesiden her

Udfordring:
En mangelfuld hjemmeside som ikke imødekommer de besøgendes forventninger, kan give et dårligt indtryk af en restaurant.    

Mål: 
Optimere hjemmesidens udtryk og brugervenlighed samt gæsters mulighed for at foretage online bordreservation.  

Produktbeskrivelse: 
Sejlklubben Frem er en restaurant beliggende i København med udsigt til vandet. De serverer enkle og traditionelle retter og tilbyder afholdelse af events såsom konfirmationer, firmafester, julefrokoster mm.  

Løsning:  
Hjemmesiden er fremstillet med henblik på at skabe en mere brugervenlig opbygning. For at opnå dette er menukortet tilføjet, så potentielle gæster får et overblik over prisleje og udvalg. For at øge brugervenligheden er der opsat tydelige CTA-knapper og en udvidelse af formularen for bordreservation, som også gør det nemmere for restauranten at modtage og administrere bordreservationerne.  

For at imødekomme brugernes forventninger om en naturlig opbygning af hjemmeside samt tilhørende funktioner, indeholder hjemmesiden nu en footer, hvor vigtige oplysninger og åbningstider fremgår. Der er også inkorporeret en Google Maps-API, som gør det nemt for web-brugere at finde rutevejledning til restauranten.  Yderligere er der implementeret en blog med henblik på at optimere hjemmesidens SEO.